Velkommen til det første nyhedsbrev udsendt af Turisme Faxe. Nyhedsbrevet udsendes to gange årligt, og du kan tilgå alle nyhedsbreve på www.turismefaxe.dk. Vi beskriver kort, hvad der er relevant for turismeerhvervsdrivende i Faxe kommune.
Overnatninger i 2022
Ved udgangen af oktober måned var der registeret over 260.000 overnatninger i Faxe kommune og dermed har vi allerede overgået overnatningstallene fra hele 2021.
Events for turister i 2023
Kultursalonerne Gisselfeld kommer tilbage igen i 2023. Denne
gang fra 18. – 20. august 2023.
Derudover kommer der en række events afholdt af forskellige erhvervsdrivende. Herfra skal lyde en opfordring til at registrere jeres events i Kultunaut så disse events får den optimale eksponering hos VisitSydsjælland-Møn.
Arrangementer for turismeerhvervet i 2023
Der er en række forskellige arrangementer du som erhvervsdrivende i Faxe kommune kan benytte dig af. Se vores arrangementskalender og husk at tilmelde dig.
Projekter i 2023
I det kommende år skal Turisme Faxe arbejde med to prioriterede indsatser: Destination Gisselfeld skal geares til internationale turister, og Faxe Ladeplads skal have et løft i erhvervsudviklingen af bymidten. Der søges i øjeblikket ekstra midler til Faxe Ladeplads-indsatsen, ligesom der indledes et samarbejde med Østsjællands Museum omkring Stationsbygningen.
Vidensbank
www.turismefaxe.dk er samlingsstedet for den turismeindsats som Faxe Kommune har bevilliget midler til i 2022-2025. Her er der blandt andet udviklet en videnbank du som erhvervsdrivende kan finde relevant og blive inspireret af. Vidensbanken udvikles løbende.
Virksomhedsbesøg
Husk, at du som erhvervsdrivende altid kan bede om et virksomhedsbesøg fra Turisme Faxe, og derved få sparring og viden om turismeudviklingen i vores område. Kontakt os gerne via mail ad@businessfaxe.dk