Mange danske destinationer og turistaktører er dygtige til at tiltrække og servicere tyskerne. Andre har haft mere fokus på amerikanere og kinesere. I dag er de fleste vågnet op til tysker-dåd, men overraskende mange kender dem slet og ret dårligt.  

Tilgangen til tyske turister er meget forskellig herhjemme. Hvor man langt fra hovedstaden altid har sat tyskerne højt, har man andre steder negligeret dem. Og nok er tilgangen til tyskerne altså forskellig, men stadig for ens i forhold til hvor forskellige tyskerne er.

Der er lysår mellem den kulturinteresserede bayerske boomere til den unge børnefamilie fra Rostock. Den traditionelle feriehusbaserede tyske turisme i Danmark er i vid udtrækning båret af middelklassen fra de nordtyske storbyer, som vil ud til kysten. Her handler det i høj grad om, at ‘succesen’ ikke skal blive en sovepude i konkurrencen mod de nordtyske kystdestinationer eller Holland. Men tyskerne er meget mere end dem.

For de veluddannede og formuende tyskere fra sydtyskland og storbyerne langs Rhinen og Main, er det ikke klitter og badestrande, der er det store trækplaster. Dertil bor de for tæt på Italien. Her er det snarere kultur og de danske byer, som vækker deres appetit til at krydse landegrænsen til Danmark.

Vi danskere har imidlertid svært ved at forstå dette meget klassisk dannede segment. For dem vil Københavns attributter være Frederiksstaden og Rådvad – og ikke Jægersborggade og Christiania.

Måske handler det om, at der mangler kulturel kapital i dansk turisme. Har man dannelsen til at være på bølgelængde med de tyske kulturelskere? Dansk turisme er i høj grad formet af en handelsskoletradition og en ‘Katrine Larsen-agtig’ snusfornuft. Og det tjente dansk turisme godt i mange år. Men vi overser ofte den oplevelseskvalitet, en dansk gotisk kirke i røde mursten har for mange tyskere. Vi har måske den fornødne kulturelle kapital, men vi evner ikke at præsentere den rigtigt for det dannede tyske publikum.

Den overordnede tilgang til tyskerne er båret af et stærk fokus på statistik og et målgruppedesign, der ikke hjælper den enkelte turistaktør med at forstå tyskernes forskellige behov og ønsker. Der er ikke (kun) brug for generaliserende sinus-segmenter og kulturløse markedsføringsmodeller, men (også) en evne til at sætte sig ind i drømme og tankemønstre hos tyskerne. Excel-ark skal kombineres med dybe indsigter – altså en mixed method-tilgang. Det er paradoksalt, at der bliver ansat så få med tysk kulturindsigt i dansk turisme. Man burde skrige efter tysktalende antropologer eller andre med kyndighed inden for tysk kultur.

Selv er jeg kun moderat bekendt med tysk sprog og kultur, og alligevel har jeg foredragskalenderen pakket med oplæg om tyske turister. Jeg selv og mange kolleger har i årevis forsøgt at skabe kulturvidenskabelige udviklingsprojekter om tyske turister, som kan give en dybere og mere operationel indsigt end lagkagediagrammer over tyskernes gennemsnitlige døgnforbrug. Men interessen er ejendommelig lille.

Tyskerne kan ellers blive nøglen til bæredygtig udvikling af dansk turisme. De bliver tiltagende miljøbevidste, og de bevæger sig helst via landtransport. Men hvis dette potentiale skal indfries, skal vi have dybe kulturvidenskabelige indsigter ind i udviklingen af tysk turisme i Danmark.